Min praksis

Min daglige praksis ændre sig løbende som alt andet. Den er forholdsvis omfattende og jeg kommer godt omkring mange af de praksisser man finder i Tendai. Jeg er novicepræst og derfor under træning så jeg bruger god tid på min formelle praksis 6 dage om ugen. Du behøver naturligvis ikke have så omfattende praksis for at kunne nyde godt af buddhismen. Måske du bliver inspireret af en enkelt eller to og har lyst til at prøve dem for en periode. Så er du allerede godt på vej!
Således ser min praksis ud for tiden:

Morgenceremoni:

Jeg laver en traditionel Tendai morgenceremoni foran mit alter i mit meditationsrum. Ceremonien minder mig om mine ønsker for livet, mine prioriteringer og om hvad der er vigtigt for mig. Jeg har et lille alter med en Buddha statue, stearinlys, Hjerte Sutraen og ofringer.

Gående meditation:
Efter min morgenceremoni går jeg en meditation på ca. 30 min. Gående meditation er en meget brugt praksis i Tendai (se dokumentaren om Tendai Marathon Munkene her) Man kan gøre det indenfor og udenfor og på flere forskellige måder. Jeg går i højt tempo udenfor og mærker kroppens fornemmelser og naturen omkring mig. I nogle perioder går jeg med et mantra (gerne Fudo Myo’os) nogle perioder med opmærksomheden på åndedræt og nogle perioder med opmærksomhed på hele kroppen. Jeg øver mig i at være til stede i hvert skridt.
Søndag formiddag går jeg en længere meditation end ellers. Jeg går 8 km eller mere med Fudo Myo’os mantra.

Amida Buddha praksis:
Om aftenen laver jeg en Pureland praksis, som jeg holder meget af. Det er en praksis som indbefatter nogle mantraer, nogle visualiseringer og nogle bønner. Jeg chanter bla Nembutsu 108 gange. Denne praksis laver jeg med håb om at omgåes intellektet og udvikle egenskaber som Amida Buddha repræsenterer. Jeg har sat mig for at lave denne praksis 108 gange og jeg er et godt stykke over halvdelen. Den er udfordrende og jeg stiller ofte spørgsmålstegn ved hvorfor jeg laver den, men det er netop en del af praksis.

Shikan meditation:
Efter Amida praksis sidder jeg 20 min. Shikan meditation er en øvelse som blev udviklet af Chih-i i T’ien-t’ai skolen. Det er en meditationsform, som forener de to klassiske former; Samatha (koncentrationsmeditation) og Vipassana
(indsigtsmeditation).
Almindeligvis beskrives det på engelsk som ’stopping and seeing’, og referer til en metode hvor man først beroliger og fokuserer sit sind, og derefter udnytter denne ro og fokus til at undersøge virkelighedens sande natur.
Jeg laver Shikan meditation i to dele; først en periode af samatha for at berolige sindet og få tankerne til at falde lidt til ro, fulgt af en periode af vipassana, som kan tage mange forskellige former. Ens for dem er, at de drager nytte af, og bygger videre på, det rolige og koncentrerede sind.

Prostrationer:
Efter at have siddet laver jeg prostrationer. Prostrationer er dybe knæfald. Det er en hengivenhedspraksis, jeg ikke ved hvorfor jeg holder af, men det gør jeg. De er hårde at tage og man tager almindeligvis 108 i streg, men da jeg træner mig op til at skulle tage 108×3 i 14 dage på gyo (præstetræning) varierer jeg det mellem 27, 36, 54, 72 eller 108. Jeg laver altså ikke 108 hver dag, kun i perioder op til retreats hvor jeg skal lave dem hver dag. De provokerer ego, så jeg har masser at tage fat på. Blandt andet bruger jeg en del tid på at se på hvorfor jeg føler modstand undervejs istedet for bare at gøre dem.

Bodhissatva Løfterne:

Jeg afslutter min aftenpraksis med Bodhissatva løfterne:

Levende væsner er utallige; jeg lover at frelse dem.
Vores begær er ubegrænsede; jeg lover at overvinde dem
Belæringerne er uudtømmelige; jeg lover at mestre dem.
Vejen er uovertruffen; jeg lover at følge den.

Retreats og præstetræning:
Tre gange om året tager jeg på Tendai retreats. Weekender trukket tilbage, fyldt med intens praksis sammen med andre. De giver et boost til praksis og det er skønt at mødes med andre praktiserende.
Fem gange årligt tager jeg over til min sensei for at mødes med andre der ønsker ordination og andre der allerede er ordinerede. Vi tager en dag med intens træning og gør os klar til at komme på gyo (præstetræning i USA)
1 gang om året fremover vil jeg tage til USA hvor jeg vil undergå 10-14 dages præstetræning med henblik på at blive ordineret Tendai doshu præst.

Sangha arbejde:
Jeg har startet Ekayana sangha i Randers. Vi mødes ca. hver 3. uge og mediterer sammen og lærer om buddhismen. Har du lyst til at vide mere kan du læse om sanghaen på siden Tendai Randers

Studie:
For en der ønsker ordination i Tendai er studie vigtigt. Praksis er altid vigtigt (!) men hvordan skal jeg vide hvad og hvordan jeg skal praktisere hvis ikke jeg studerer? Praksis og studie vægtes lige i Tendai. Jeg følger et studieprogram for de som ønsker ordination, eller for lægpraktiserende der gerne vil fordybe sig udover det sædvanlige. Jeg er igang med andet år og afleverer et essay hver måned.  Tendai tilbyder gratis online kurser  for enhver i buddhisme og meditation. Du finder dem her: Tendai kurser

Dana praksis:
Dana praksis er vigtig, men svær for mange vesterlændinge, fordi vi ofte bliver opdraget af samfundet til at skulle raget til os for at blive rige. Når man giver dana, sin tid og penge til dharmaen, øver man sig i uselviskhed, gavmildhed og at give slip. Dana er vigtig for buddhismen og anses som grundlaget for etik. Historisk set blev dana anset som grundlag for at give den buddhistiske lære videre.
Jeg giver især dana ved at give min tid til sanghaen og til dharmaen. Jeg oversætter tekster, hjælper andre med deres bøger, udgiver nyhedsbrev, er med i foreningsarbejdet omkring Tendai og hjælper alle de steder jeg kan.

Uformel praksis:
Uformel praksis forgår hele tiden. I dette øjeblik. At være nærværende og til stede i det jeg gør og acceptere og give slip , at omgås andre på en ordentlig måde, at kunne være i stilhed såvel som i kaos. Buddhistisk praksis kan overføres til alt. Sådan finder jeg frihed og lykke.

2 Responses to “Min praksis”

  • Yoren:

    Spændende at læse om din daglige praksis! Det er rigtig dejligt at se, man ikke er alene, når det godt kan føles lidt sådan til hverdag :-)
    Jeg synes jeg genkender en del ;-) Forskellen på vores daglige praksis er vist kun, at jeg i stedet for Amida og gående, sidder to perioder shikan (40 – 50 min.) formiddag og sen aften. De består lige for tiden af en metta- og en åndedrætsmeditation.
    Gående meditation er min ‘nødpraksis’, da ting sker i en stor familie, som gør at jeg ind imellem ikke kan få mulighed for at sidde indendørs – så er det praktisk at kunne gå udenfor! :-)
    Metta praktiserer jeg også i ‘fri stil’, når jeg går tur, når jeg køber ind, alle steder hvor jeg er blandt mennesker – og særligt når jeg møder en ‘klaphat’ i ny og næ.
    Dana har i mange år været mit foreningsarbejde. (som jeg dog ikke vidste hed dana, men gjorde, fordi det føltes godt at gøre en indsats på et overset område). Jeg sidder i skolebestyrelse, og forsøger at skabe tid til Tendai også.

  • Min nødpraksis er meditation på åndedræt i bybussen :)

    Jeg praktiserer også metta i ‘fri stil’ når jeg går for at handle eller med hundene.

Leave a Reply