Om Senshin

Senshin er det dharma navn som min sensei  gav mig da jeg tog den buddhistiske tilflugt. Jeg holder meget af navnet som betyder ‘Hengivent Hjerte’

Jeg praktiserer i den japanske Tendai skole. Det er en meget gammel og omfattende buddhistisk skole, og den skole jeg ønsker at blive ordineret i, og derfor træner jeg til præst, så jeg kan give den Dharma videre som fylder mit liv. Hvis jeg ellers opfører mig ordentligt (;-) ) får jeg min første ordination som doshu -præst i 2012.

På forsiden  finder du min blog, hvor jeg skriver om mange aspekter af mit liv som buddhist og som kozo (præst i træning). Du finder også information om Tendai og Ekayana Sangha (det fællesskab) jeg er tilknyttet i Randers.

Du er meget velkommen til at lægge en kommentar på min blog, eller skrive til mig på  min email: senshin@tendai.dk

Det er mit håb at siden vil være til glæde og gavn og vil være en hjælp på din vej.

Velkommen til mit hjørne af verden.