Senshin.dk

Den Trefoldige Tilflugt beskrives nogen gange som den buddhistiske trosbekendelse, eller som det, der gør en buddhist til buddhist.

Når man som Tendai buddhist søger tilflugt, foregår det i nært samarbejde med ens lærer. Det er som udgangspunkt læreren der beslutter om en elev er klar til at tage tilflugt, om end ingen lærer vil nægte nogen den buddhistiske tilflugt.
Almindeligvis vil man blive anbefalet at vente omkring et halvt år med at søge tilflugt, ikke fordi der er tale om en speciel, hemmelig klub, men fordi det er en vidtrækkende forpligtelse, som man bør kende omfanget af, inden man påtager sig den. Eller sagt med andre ord; hvordan kan man oprigtigt erklære sin lyst til at teste Buddhaens lære, før man har en ide om hvad den består af? Derfor vil en lærer som regel ønske at arbejde sammen med en potentiel tilflugtstager gennem en tid, for at sikre sig at vedkommende har en ide om de grundlæggende principper i buddhismen, og er i gang med en personlig praksis.

Hvis du har lyst til at tage den buddhistiske tilflugt, bør du derfor tale med en af vores lærere om det, og de vil vejlede dig bedst muligt.

Vi tilbyder gratis online kurser i både meditation og buddhistisk filosofi. De er passende for dem som overvejer at søge tilflugt.

Selve den ’officielle’ tilflugts-ceremoni, der hvor en person officielt bliver buddhist, foregår ved at ens lærer giver én tilflugt.. under ceremonien bliver der klippet en tot hår som symbol på ens tilhørsforhold til Buddhaen, man får en juzu som symboliserer ens tilknytning til Dharmaen, og en kesa som symboliserer tilknytningen til Sanghaen. Ydermere får man et Dharmanavn; et buddhistisk navn, som udtrykker kvaliteter i en, eller ønsker ens lærer har for en.

Det man lover under tilflugten, er at tage sin tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha, og at træne efter de fem forskrifter. Der er ikke tale om en egentlig konvertering, og der er grundlæggende ingen sekteriske overtoner – en buddhistisk tilflugt gælder som udgangspunkt i alle skoler.

Det er vigtigt at huske at tilflugten er starten på en rejse, ikke enden eller målet.

I dag er det et år siden jeg tog den buddhistiske tilflugt. Det var en stor dag for mig, fordi jeg aktivt havde valgt at nu ville jeg hellige mig Buddhaens lærer og prøve den af i mit liv og nu ville det blive et officielt valg for mig. Det var på mit andet retreat og det var en dejlig fredag eftermiddag. Jeg havde glædet mig meget til at få mit dharmanavn, (efter at være lovet navnet Dog breath af min sensei ;-)  ), blev jeg SÅ glad for mit smukke navn med den smukke betydning udvalgt til mig. Senshin betyder Hengivent Hjerte og jeg elsker det navn og  kunne ikke ønske mig noget andet!

Den Trefoldige Tilflugt beskrives nogen gange som den Buddhistiske trosbekendelse, eller som det, der gør en Buddhist til Buddhist. Selve den ‘officielle’ tilflugts-ceremoni foregår ved at den lærer man vælger, giver en tilflugt. Der er ikke tale om en egentlig konvertering, og der er grundlæggende ingen sekteriske overtoner. Nogle har taget tilflugt, eller har planer om at gøre det – andre er ligeglade.

Personlig synes jeg at en tillugt skal tages efter en moden overvejelse.  Jeg synes at et vist kendskab til buddhismen og en fast personlig praksis er et must. Hvorfor tage en beslutning hvis den er taget på et tyndt grundlag og man risikere at fortryde kort efter. Når man tager tilflugt er det et løfte til sig selv om at afprøve Buddhaens ord i hele sit liv. Hvis man “bare” ønsker at meditere engang imellem og godt kan lide hvad Dalai Lama står for, så er en tilflugt måske ikke en nødvendighed.

Hvis du vil vide mere om hvad en tilflugt er, så kan du læse mere på Shokens side her

At tage den buddhistiske tilflugt er, i mine øjne, noget man gør fordi det virkelig giver mening og ikke overilet. Jeg tog den dog forholdsvis tidligt, men  mange vælger at vente i årevis. Jeg har praktiseret rigtig meget både formelt og uformelt lige fra start. Jeg meldte mig ret hurtigt til et studieforløb som tilbydes de lægbuddhister som gerne vil fordybe sig meget og jeg prioriterer buddhismen  rigtig højt! Jeg er buddhist med hud og hår og jeg elsker min praksis og hvad den har bragt med sig af indsigt, glæde, hårdt arbejde og mennesker jeg holder af. Jeg sad en dag på puden og vidste at jeg nu var klar til at tage tilflugten. Jeg vidste det i hjertet og min sensei, som kender mit engagement, var villig til undtagelsesvis, at give mig det før end normalt.

Jeg tog tilflugt i Buddhaen, i Dharmaen og i Sanghaen den 14.nov. sidste år. Jeg fik dharmanavnet Senshin. Jeg holder meget af det navn og er nok allerede lige rigeligt knyttet til det. Det betyder Hengivent Hjerte.
Det var vigtigt for mig at tage tilflugt, men det har ikke ændret noget ved min praksis. Jeg har “bare” tilkendegivet, overfor mig selv, at det her er hvad jeg vil. Det var min trosbekendelse. Jeg er villig til at afprøve Buddhaens dharma fuldt ud!

Her er hvad min lærer skriver om Den Trefoldige Tilflugt:

Den Trefoldige Tilflugt beskrives nogen gange som den Buddhistiske trosbekendelse, eller som det, der gør en Buddhist til Buddhist.

Selve den ‘officielle’ tilflugts-ceremoni foregår ved at den lærer man vælger, giver en tilflugt. Der er ikke tale om en egentlig konvertering, og der er grundlæggende ingen sekteriske overtoner. Nogen af os har taget tilflugt i Tendai, eller har planer om at gøre det – andre er ligeglade.

I Lotus Sanghaen starter vi altid vores ceremonier med at tage den Trefoldige Tilflugt, i Buddha, Dharma og Sangha, for at få vores ceremoni placeret i den rette sammenhæng.

Når vi tager tilflugt i Buddhaen, er det den Evige Buddha, Shakyamuni, som han afsløres i Lotus Sutraens 16. kapitel vi tænker på. Her beskriver han sig selv som foreningen af de tre Buddha-kroppe; (1) den manifeste, historiske krop, mennesket Siddharta Gautama som levede i vores verden, (2) den ideelle, overnaturlige krop som ifølge traditionen er udstyret med 32 særlige kendetegn, og som ikke kan ses med det blotte øje, men kun erkendes af bodhisattvaer, og (3) dharmaens krop – buddhatilstanden som begreb, koncept, som spirituel mulighed. Den Evige Shakyamuni Buddha beskriver også sig selv som evig, som værende uden begyndelse eller slutning.

Disse udsagn er traditionelt blevet tolket i Tendai som at oplysning eller buddhatilstand som begreb altid er en nærværende mulighed i alle levende væsners liv.

Den anden tilflugt, Dharmaen, forstås bredt som hele Buddhaens lære, men vi tænker specifikt Lotus Sutraen. Det kan umiddelbart forekomme en noget snæver tolkning, men er det i virkeligheden ikke, idet Lotus Sutraen er en samlende og integrerende lære, som omfatter hele Buddhaens Dharma. Således ærer og studerer vi hele den Buddhistiske kanon, men betragter alt gennem Lotus Sutraens integrerende vision.

Den tredje tilflugt, Sanghaen, er traditionelt Buddhas monastiske eller oplyste disciple, men henviser her til det buddhistiske fællesskab af alle os, som praktiserer hans lære.

Helt snævert henvises i tilflugten i Sangha også til det lokale fællesskab man er tilknyttet. Det er udfra dette fællesskab, man forpligter sig i forhold til alle levende væsner. Tilflugten i Sanghaen er meget vigtig, fordi hele den grundlæggende ide i Mahayana traditionen er, at ens praksis er på vegne af alle levende væsner. Den er langt fra en personlig sag, med personlig frigørelse som målet. Vores egen oplysning er ‘kun’ et lillebitte skridt på vejen – det er ALLES lykke, vi stræber efter.

Faktisk er det også en praktisk fordel at kunne konkretisere sin tilflugt i Sanghaen. Alle erfaringer viser at det er overordentligt svært at opretholde en stabil praktisering uden at både modtage og give støtte og inspiration. Sidder man alene dag efter dag, er risikoen for at ens praktisering bliver begrænset, egocentreret, og med tiden decideret uinteressant, overmåde nærliggende, så selvom det ER besværligt at få indpasset møder med andre praktiserende i en travl kalender, skal man måske lige overveje hvorfor Buddhaen fastholdt at Sanghaen skulle være en del af buddhismens Tre Skatte.

Shakyamuni Buddha fætter, Ananda, som også var hans personlige oppasser gennem mange år, bemærkede engang til Shakyamuni; “En god ven er det halve af det spirituelle liv”. Shakyamuni Buddha svarede, “Sig ikke sådan Ananda. En god ven er hele det spirituelle liv.”

(Kilde: Shoken.dk)

Juzu er det japanske ord for det vi ofte kender som en mala.
En juzu, eller mala, anvendes til at tælle mantraer eller bønner, og hjælper med til bedre at kunne koncentrere og fordybe sig i bønnen eller matraet og deres indhold uden at skulle holde styr på antallet. En juzu indeholder oftest 108 perler, og man gentager sit mantra eller sin bøn samtidig med at man med tommelfingeren “bladrer” frem på perlerne. Inden for buddhismen, og flere andre østerlandske religioner, er tallet 108 et helligt tal, og det er grunden til at mantraer gentages 108 gange og at der er 108 perler i bedekransen. En juzu med mindre antal perler bruges som et armbånd. Jeg går med min dagligt, fordi den minder mig om at være bevidst og nærværende og om hvad det er jeg gerne vil.

Du kan købe en juzu lige her