Senshin.dk

Posts Tagged ‘livet’

Engang hoppede jeg med på en bølge der hed ‘The Secret’. Hvis du ikke har hørt om det, så handler det om en video nogle selvudviklings guruer lavede, der fortæller  at man er den der har ansvaret for egen lykke. Jamen det lyder jo meget godt og som noget man hører i buddhismen. Men buddhismen og folkene bag ‘The Secret’ har forskellige opfattelser af hvad lykke er. I buddhismen handler lykke om endelig frihed for lidelse (altså noget vedvarigt), i ‘The Secret’ at man får det man ønsker; balance i livet, venskaber, parforhold, et dejligt hus, en million kr osv. (altså noget forgængeligt)

Vejen til enden på lidelse, i følge buddhismen, går via træning og praksis af De seks paramitaer. Vejen til lykke, altså til det man kunne tænke sig, i følge ‘The Secret’ er vores tanker. Jamen lyder det ikke dejligt? Mine tanker og ønsker kan jeg jo selv styre, det lyder dejligt nemt, tænkte jeg. Og så er det jo bare at gøre det……. Behøver jeg fortælle at jeg endte endnu mere ulykkelig end før? Selvfølgelig tiltrak jeg ikke alt det jeg ønskede bare ved at tænke på det, eller at tænke positivt nok! Faktisk førte det kun mere utilfredshed med sig, for jeg jo for pokker måtte gøre noget helt helt forkert, når jeg ikke kunne få det jeg ville. Jeg prøvede og prøvede at tænke positivt, og at tiltrække forskellige mindre og mindre ønsker, og blev kun mere frustreret, så jeg slog mig selv i hovedet igen og igen, for at have gjort det helt forkert.

Hvis jeg søgte svar på forskellige fora, så var grunden at jeg ikke ønskede det nok, eller at jeg ikke kunne se det tydeligt nok for mig, og at det sikkert, i virkeligheden, derfor slet ikke var det jeg ønskede. Nej, det er rigtigt, den 1 million kr. som hang på mit (og 10.000 andres) ‘vision board’ ønskede jeg i virkeligheden slet ikke (det var, sjovt nok, kun hovederne bag videoen der oprigtig ønskede det) Men toilettet der gik i stykker og skulle udskiftes, da jeg var allermest fattig, var mit oprigtige ønske. (Ironi kan være brugt her ;-) )

Vi synes så  meget at vi kan styre alting,  fordi vi oplever ubehag og tror det er forkert. Det betyder vi rækker ud efter alverdens ting, der lover os vi får en form for kontrol. Og det betyder at vi ind imellem lægger betydning i noget dumt, som jeg gjorde her, i håb om at det vil hjælpe os til at kunne holde fast i hvad der bringer os følelsen af lykke og få os til at undgå ubehag. Og det er, i livets natur, dømt til at mislykkes. For hvad kan fastholdes?

En dag talte jeg med en, som ikke brød sig om en kommentar jeg havde givet, om at se tanker for hvad de er, og ikke prøve at tilføje dem noget. “Tanker er kraftfulde” sagde vedkommen til mig “det gælder om at skubbe de dårlige væk, for de fører til at vi gør dårlige ting”. Puha, hvor kan jeg godt forstå hun ønskede at skubbe dem væk, når hun gav dem så meget kraft! Det ville jeg også have ønsket!

Tanker er impulser som kommer og går, impulser som ingen skade kan gøre i sig selv (tag ikke mit ord for det, men undersøg det for dig selv) De er en del af det at være menneske, ligesom glæde og smerte, ligesom at have lemmer er en del af det. Men det øjeblik vi vælger at gøre tanker (/glæde/smerte/lemmer) personlige, vælger at de er VORES og at tage dem dybt alvorlige, og dermed se bort fra de bare er tomme forbigående konstruktioner, så bliver de farlige! Eller sagt på en anden måde; vi skaber ‘farlig’.

Og så er det måske ikke tanken der er problemet, men “den/det”, der skaber (illusionen om?)’ farligt’, der er?

Bare en tanke :-)

Jeg lever stadig!
Mit liv er både mere spændende og mere søgeligt end det har været længe.
Grimt er det i hvert fald. Smukt er det i hvert fald.
Eller er det bare?

Jeg dømmer andre mere end jeg dømmer mig selv i tiden. Men der er vist ingen forskel…

Jeg kom hjem fra et intensiv prøvende retreat for en uge siden og kunne været blevet der i et år (mindst!)

Jeg er træt, småsyg, småfed og irriteret, men jeg elsker også nogen og synes livet er smukt præcis som det er!

Jeg mediterer, læser, går ture, græder, griner, spiser for meget og nyder mit nye helt specielle tilflugtssted hvor jeg chanter for min lille kanin igen og igen;
Namu Amida Bu’. Namu Amida Bu’.

Men nok om mig! Hvordan går det med dig?