Posts Tagged ‘lærer’

Bells of mindfulness

 

Det sker at jeg glemmer hvorfor jeg er på vejen. Det sker at jeg ser vejen som et arbejde, som noget der skal bringe mig et sted hen. Jeg glemmer at jeg allerede er hvor jeg skal være.

Igår bragte Shomon,  og munken i dette klip, mig tilbage.

Vi skal være taknemmelige for de lærere vi vælger, og de der kommer til os uventet, uanset hvor kort. Begge er uvurderlige! Begge er klokker der minder os om at vågne.

God weekend.

Gassho.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

 

 

Min sensei


Jeg savner min lærer. Det gør jeg ofte og jeg har prøvet at lokke hende til at bo i denne del af landet, desværre uden held. Jeg har endda tilbudt at købe min nabos hus til hende og lovet nougatmus hver dag.
Jeg har også prøvet at overtale min mand til at flytte til Sjælland, men han er heller ikke til at arbejde med. Det var nemmere hvis jeg ikke savnede, men hun betyder meget for mig så det er svært andet.

Hun er lærer/veninde/mor/hånden det peger mod månen/ irriterende/vidunderlig udramatisk/overbærende/omsorgsfuld. Hun er i det hele taget en hel masse for mig.

Jeg driller hende sommetider en del, så det kan det måske se ud som om jeg mangler respekt , men det er bestemt ikke tilfældet. Jeg nære stor respekt for hende! (og det er derfor jeg gider drille hende).

Jeg har på kort tid oplevet hende være den samme søde sensei overfor mig uanset hvilke grimme ting jeg har blotlagt eller hvor mange kæle e-mails jeg har sendt hende. Hun er altid støttende, opbakkende, opløftende og ikke mindst afdramatiserende (og det er nødvendigt hvis man kender mig!) Hun siger tingene som de er på og så har hun (desværre altid) irriterende ret. Hendes tålmodighed med mig og tro på mig er stor og min tiltro til hende er mindst lige så stor.
Hun gør utrolig meget for dharmaen, for andre, hun er hele tiden i gang, hun er en dedikeret mor, præst i konstant træning og har samtidig overskud til andre og krævende mig. Det er mig uforståeligt hvordan hun klare det hele. Men jeg er dybt taknemmelig!

Et forhold sensei og elev imellem er anderledes en andre forhold. Det er ikke et traditionelt venskab. Jeg vil aldrig kunne være den skulder for hende hun er for mig, selvom jeg hellere end gerne ville, så har hun sin sensei til det. Jeg får og får fra hende og jeg kan ikke gøre mere end sige tak og give det videre til andre når jeg formår det. Det kan være svært ikke at have et sædvanligt forhold og bare være den der kræver og får, men det giver mig også en tro og et bevis på det gode i mennesket som jeg har behov for!

Jeg kan give det videre til en anden en dag, og det vil være tak nok for Shoken, ved jeg.
Men i mellem tiden kan jeg vise hende min taknemmelighed og tiltro, selvom det er så lidt i forhold til hvad jeg får, og det gør jeg hellere end gerne.
Tak for din tålmodighed, kærlighed og tro på mig. Tak fordi du vidergiver dharmaen til mig. Du er en uvurderlig gave!

Dyb gassho
Senshin.

 

 

Translator
Dana donation

Går ubeskåret til formidling af buddhismen

Arkiver