Posts Tagged ‘Amida Buddha’
Amida Buddha

Det er her min nye BFF. Han hedder Amida Buddha (Amitabha Buddha) og er en himmelsk buddha. Han og jeg er blevet ret tæt på det sidste fordi han repræsenterer den energi jeg overvejende har og som jeg arbejder med for tiden. Så jeg sad med ham og visualiserede ham, den sidste del af min meditation i en lille måned og nu er han i min bevidsthed hver dag. Og jeg vil gerne præsenterer ham kort dig:
Amida Buddha er indbegrebet af medfølelse og visdom. Han kan betragtes som et symbol på både den historiske Shakyamuni Buddha og dharmaen selv.
Han var kendt som Dharmakara Bodhisattva i en fjern fortid. Det siges at han, i Lokesvaraja Buddhas tid var konge af et land og have hørt dharmaen blive undervist af Lokesvaraja Buddha og han derefter gav afkald på sin trone og søgte at lære dharmaen under ham. Det var i den periode, at han ønskede at starte sit eget Pureland* til gavn for alle andre levende væsener, og der at han gav sine 48 løfter. Dharmakara Bodhisattva svor, at hvis han ikke kunne opfylde sine løfter, ville han ikke blive oplyst.
Amidas 48 løfter er kondenseret i det 18. hans oprindelige løfte: Hvis jeg skulle blive en Buddha, og folk der hører mit navn, har tro og glæde ved det og reciterer det for sig selv ti gange, men alligevel ikke bliver født ind i mit Pureland, kan jeg ikke opnå oplysning.
Dharmakara Bodhisattva etablerede og opfyldte de særlige løfter for at redde alle levende væsener og blev Amida Buddha. Mens de andre buddhaer hjælper mennesker, der akkumulerer fortjenstfulde gerninger, praktiserer meditation og perfekt visdom redder Amida Buddha væsner, der er blinde af dumhed og karmiske onde, gennem form (vigtigst løfte) og navn (Nembutsu). Fra sit Rene Land hjælper han alle som oprigtigt søger oplysning.
En del af min praksis i tiden er at chante Nembutsu (Namu Amida Bu’) når jeg går min meditation om formiddagen. Jeg gør det ikke for at blive genfødt i hans Purland (selvom det ikke ville være dårligt;-) jeg gør det med tanke på at hans gode kvaliteter (klar visdom, intuition, medfølelse, fortrolighed) kan styrkes i mig.
*Rene Land Buddhismen – denne form for buddhisme fokuserer på Rene Land Sutraerne, hvor Amitabha Buddha afgav løftet om at ville skabe et perfekt Rent Land og derfra altid hjælpe alle som oprigtigt søger oplysning. Denne ide om frelse gennem tro på Buddhaen er den mest populære og vidtspredte gennem hele øst Asien.