Senshin.dk

Buddhistisk træning er går mod strømmen. Vi har hørt det, men har vi virkelig hørt det?

At træne kan gør rigtig ondt i sindet.
Jamen, bliver det ikke bedre med tiden? Sommetider. Sommertider det stik modsatte. Sommetider gør det SÅ ondt man har lyst til at sige f*** til det hele og droppe vejen.

Jo, nogle ting bliver nemmere, afhængig af hvilke karma man få ryddet ud i. Mange oplever at får skabt små lommer af tid i deres sind hvor det er muligt at vælge at reagere på hvilke følelser og tanker der er værd at beskæftige sig med. Mange oplever de får større medfølelse til andre mennesker, bliver bedre til at give slip på sorg osv. Så nogle ting vil føles nemmere med tiden. Og nemmere er bare rart, ikke? ;-)

Men nogle ting bliver SÅ ulideligt svære at man hellere vil lade dem ligge!
Men nu handler vejen jo ikke om at lade noget ligge og kun se på det vi lige føler vi kan overkomme, når vi har fri og ingen andre forpligtigelser har og om vi i øvrigt synes det ene eller det andet. Den handler ikke om at se bort fra hvad der ikke er rart. Buddha sagde ikke ja tak til Maras mange fristelser da han sad under træet, og sommetider må følt stor modstand i sit sind. Han blev siddende!

Noget karma kræver ikke bare at vi sidder i meditation i 20 min hver dag og ser ting opstå og forgå, for at opløses. Noget karma er blevet så stor en del af vores personlighed, fordi vi har skabt den igen og igen, og dermed identificeret os med den igen og igen, at det virkelig kræver HÅRD træning at blive fri af den. I hvert fald hvad der FØLES som hård træning. Det vil føles som at gå i mod strømmen, hinkende på ét brækket ben og i stærk stærk modvind.

Er det det værd? Absolut. “Belønningen” er ultimativ frihed for lidelse. Jeg ville ønske nogen kunne være forskånet for at det bliver ulideligt på vejen, men sådan er det bare ikke. Vi vil lide mere end vi føler vi kan klare, vi vil have lyst til at smutte fra vejen, vi vil blive forfalden til at bilde os selv ind at buddhistisk træning skal være behageligt.

Det store spørgsmål er om vi virkelig har fået gjort op med os selv, om vi ønsker at blive ved at stole på det ‘selv’ der har skabt så meget lidelse for os indtil i dag. Hvis ja, så er det jo bare at blive ved som hidtil, og se bort fra Buddhaens Vej. Hvis nej, så kræver det tillid, hengivelse, og ikke mindst, en kæmpe portion mod!

2 Responses to “Jamen #buddhisme er da rart?”