Senshin.dk

I dag var jeg ved en psykiatrisk sygeplejeske. I forbindelse med at jeg har fået stillet ADHD diagnosen og skal have passet medicin ind, skal jeg gå der hver 14.dag, indtil der er styr på hvor meget og om det overhovedet hjælper mig. Hun stillede mig nogle spørgsmål for at se hvordan jeg har det i dag, i forhold til for 3 uger siden, inden jeg fik medicin. Men hun spurgte også til hvordan tingene ser ud i dag, i forhold til for 5 år siden. Jeg fortalte hende at dengang var alt bare et stort rod i mit hoved, hvilket betød jeg prøvede at kontrollere mit kaos med for lidt eller for meget mad og sommetider med selvskade. Jeg fortalte at jeg husker at jeg dengang ikke kunne få ind i mit hoved hvorfor jeg var SÅ anderledes fra alle andre. Hvorfor den samme logik og samme orden, som jeg så andre have helt naturligt, bare ikke kom til mig, lige meget hvor meget jeg prøvede. Jeg blev SÅ frustreret og SÅ ulykkelig indeni, at jeg ikke så nogen anden udvej end at bedøve mig, enten med mad, sult eller med fysisk smerte. Jeg kunne IKKE fatte, hvorfor ingen forstod mig eller hvorfor jeg ikke tænke på samme måde som andre, der bare kunne lære udenad, eller bare kunne sætte i system, eller bare kunne tage sig sammen.

“Hvad så i dag?” Spurgte hun mig. “Hvad gør du når du føler dig frustreret og ikke kan få styr på dit kaos i hovedet nu?” “Tjaa, hvad gør jeg?” spurgte jeg ud i rummet. Og intet svar kom til mig. Sådan er det at have ADHD. Ord forsvinder når man har allermest brug for dem. Jeg har den her følelse indeni af at jeg gør noget helt rigtigt, men jeg kan ikke formidle det. Jeg læste i en bog at det at have ADHD er som at have et helt symfoniorkester inden i sig, men når man åbner munden er den eneste lyd der kommer ud et sølle ‘kling’ fra et gammelt ustemt klaver. Jeg elsker den formulering! Det gælder for mig hele tiden. Heldigvis kan jeg fra tid til anden være heldig at lade orkestret spille en stille melodi når jeg skriver.

Da jeg havde siddet lidt kunne jeg fortælle hende at jeg er buddhist og mediterer hver dag og jeg kunne se hende smile og være glad på mine vegne.”Det er da den helt rigtige vej at være gået af, når du har ADHD” sagde hun. “Også hvis jeg ikke havde” tænkte jeg ;-) Men hun har ret! For det er min praksis der gør, at jeg i dag, ikke føler jeg er nødt til at kontrollere mit kaos. Det er min praksis der gør jeg kan se på mine følelser af utilstrækkelighed og skyld og skam over at være anderledes, og ikke behøver reagere på dem. Sommetider gør jeg det stadig….ok, ofte faktisk, men mindre og mindre, og jeg lærer af det hver eneste gang.

Og jeg har lyst til at give det videre til andre med ADHD. Jeg har lyst til at fortælle at de ikke behøver lade sig styre af deres indre kaos, men faktisk kan lære at omfavne det og se det som en styrke og en hjælp, istedet for en hindring og lidelse.

Jeg har jo faktisk lyst til at give det videre til alle mennesker, men især kan jeg mærke en brænden efter at give andre med ADHD (og de mange mange psykiske problemer det medfører) håb og mod til at starte en praksis. Det KAN lade sig gøre at meditere, selvom vores tanker vælter over hinanden med 1000 km i timen. Der findes praksisser der ikke nødvendigvis indebærer at sidde helt stille i en time. Der findes praksisser der engagerer både sind og krop i bevægelse, og de er nøjagtig lige så gode som de traditionelle stille meditationer.. Der findes fantastiske tekster som egner sig særligt godt til at læse i små bidder, så en buddhist behøver ikke nødvendigvis at læse tykke kedelige bøger ;-) Det kan, med øvelse, lade sig gøre at finde rum til at vælge hvad vi ønsker at beskæftige os med, selv når impulserne og hyperaktiviteten er aller “værst”.

Mist ikke modet. Tro ikke at fordi du har ADHD/ADD er en meditationspraksis dømt til at fejle. Der er intet der hedder at fejle i en buddhistisk praksis! Så for første gang i dit liv, kan det oven i købet være at du, som jeg, får en fornemmelse af at der er noget du kan opretholde og være god til, lige meget hvor “rodet” det virker. Noget der kan hjælpe dig til at favne dine vanskeligheder og noget som, måske for aller første gang, kan få dig til at indse at det vi kalder ADHD og et svært handicap, faktisk kan være en stor og vigtig hjælp på en fantastisk Vej.

-

Har du spørgsmål om det at have ADHD og have en buddhistisk praksis er du meget velkommen til at skrive til mig på senshin@tendai.dk

3 Responses to “#ADHD, meditation og buddhisme”