Senshin.dk

Jeg står overfor hvad jeg tror bliver en af de sværeste tider i mit liv. En masse forandringer, en masse usikkerhed, en masse bekymringer og en ny begyndelse. Nye muligheder. Egentlig er det sådan hele livet er, og hvis man kunne acceptere det og flyde med istedet for imod, ville alt jo være meget mindre svært. Men jeg er endnu ikke en Buddha, og jeg lider under det.

Ingen kan være i tvivl om hvor meget jeg holder af min sensei og jeg synes det er det vigtigste forhold i mit liv. Men igen må jeg skrive det; Hun betyder så meget og særligt i en svær tid som denne er jeg hende dybt taknemmelig. Hun påpeger mine dumheder, selv når hun ved det er sårende her og nu, selv når jeg er skrøbelig. Hun gør det fordi hun ved det vil gavne mig i længden. Hun er den bedste ven man kan tænke sig, fordi hun kan finde ud af at tage sit “jeg” (der jo holder af mig og kan føle for mig (heldigvis ;-) ) ) ud af situationen og give mig sandheden nøgternt og med dyb medfølelse. Det er kærlighed.

Tænk hvis jeg evnede at tage mit “jeg” ud af alle situationer, hvor en jeg elskede trængte til kærlighed og støtte. I så fald var jeg muligvis ikke endt hvor jeg er nu og stod overfor så svær en tid af de grunde jeg gør.