Valg af lærer og skole

3010294986_800e5d4ec3Da jeg først fandt interesse i buddhismen, fandt jeg hurtigt ud af at jeg havde brug for en lærer. En som, med sin erfaring, kunne guide mig på stien, som jeg syntes havde så mange forvirrende retninger og hjælpe mig til at opretholde praksis. Det er min opfattelse at rigtig mange starter på egen hånd med at læse alt muligt der fanger interessen og det samme gjorde jeg, men jeg blev hurtigt forvirret over alt den info der lå på nettet og jeg begyndte at kigge på de forskellige skolers hjemmesider. Jeg gjorde som jeg ofte gør, når jeg tager store beslutninger: jeg gik efter mavefornemmelse.

Jeg kan ikke sige at det lige var én konkret ting der drog mig mod Tendai, det var bare det samlede hele der talte, nærmest råbte, til mig. Jeg havde en rigtig god fornemmelse med det samme for alt jeg læste om det. Jeg mistede dog modet da jeg opdagede at der ikke fandtes nogle Tendai grupper i min nærhed. Faktisk skulle jeg til en anden landsdel for at finde en lærer. Og jeg som ikke er ret udfarende, tænkte at det kunne i hvert fald ikke gå!

Jeg fik så pludselig muligheden for at møde Tendai præsten tæt på min bopæl en dag og tog afsted, meget spændt. Og det var så bare det! Jeg kunne straks lide den lærer jeg mødte og følte så endnu mere at jeg havde fundet den rigtige retning og pludselig gjorde den store afstand ikke spor. Ønsker man at ende dukkha så er afstand ubetydelig. Mange har lærer i andre lande, der findes jo både email og telefon. Da Shoken sagde ja til at tage mig som elev, tog tingene fart og siden har jeg bestemt ikke fortrudt mit valg af skole eller lærer et øjeblik. Men jeg har også været heldig at finde en lærer som jeg i sådan en grad holdt af og stolede på fra starten. Mange leder efter den helt rigtige lærer for dem i årevis, så jeg er virkelig privilegeret!

Mine råd er: vær kritisk og ikke mindst; følg mavefornemmelsen! Få gerne kontakt til andre elever af læreren og tal med dem og vær ikke bange for at bruge god tid for at finde det du har det godt med! Find en du stoler på og som du kan stille kritiske spørgsmål til. Det kan være et af de vigtigste forhold du får i dit liv, hvis ikke det vigtigste, så tag ikke let på det. Det bliver også lettere at lægge alt sin tillid i sin lærer, når man ved man har gjort et velovervejet valg. Og at turde tillid er vigtig hvis man ønsker at ændre karma. Troen på at en anden kan vide bedre, kan se tingene i et lys man måske ikke selv kan endnu, kan være alt afgørende for at give slip på uhensigtsmæssige mønstre og for ultimativt at give slip på ideen om at der findes et ‘jeg’ og et ‘dig’

Og husk at din lærer er et menneske der lægger meget tid og kærlighed i at guide dig på vejen! At vise lidt taknemmelighed for tid, indsats og tillid er det mindste man kan gøre.

Min lærer er klar til at hjælpe mig hele vejen.
Alt jeg kan gøre til gengæld er at forsøge at give videre til andre.
 


2 Responses to “Valg af lærer og skole”

  • Doko Says:

    I really enjoyed this post Senshin. I have to agree with the part about going with your gut feeling. I am convinced that I must have a better brain in my stomach and I use the one in my head when I need to do math or something of that nature. You really couldn’t have received a better Teacher! Good job! In the same breath, She also received a brilliant and hard working student as well! The part I sometimes forget when in the midst of the wonderful Teachers we are so lucky to have is that we have to do the work for the most part. They are brave to share our karma a bit but at the end of the day, no one can do a push-up for you.

    ~ Gassho cake Sister

    Doko

  • Senshin Says:

    Thank you for your kind words.
    I know you are a very good and hardworking student yourself!

    And you are of cause right. The teacher can only point you to the other shore. You yourself have to built a ship and paddle to get there.

    How lucky am I to have a teacher that will bring me cake for the journey :-)

    Hug and gassho cake Bro.

Leave a Reply