..bliver på lørdag d 25. sep. fra 13-15
Vi snakker om Ikke-selv og mediterer sammen. Vi drikker te/kaffe i pausen
Husk zafu/meditationspude og evt underlag. Pude kan lånes hvis man ikke har.
Skriv til mig på senshin@tendai.dk for adressen.
Jeg glæder mig til at se jer!
Gassho,
Senshin
Tilbage i febuar startede jeg en fotoblog, som du måske husker ( jeg skrev om det her) Dengang havde jeg kun mit mobilKamera som jeg brugte flittigt og egentlig var glad for. Men jeg ønskede mig et ordentligt spejlrefleks. Bloggen døde hurtigt ud. Mit mobilcam blev dårligt og jeg mistede lysten til min nye praksis.
Men nu er lysten kommet tilbage! Jeg har fået mig et super lækkert spejlrefleks og bruger det flittigt. I dag gik jeg en meditations tur, satte mig og fokuserede på mit åndedrag i 10 min, åbnede øjnene og sad i nærvær i 5 min. og fotograferede så mine omgivelser. Det kom der en del billeder ud af, hvoraf jeg har postet 3 af dem på bloggen her . De næste dage vil jeg poste flere af billederne fra min tur i dag.
Så fremover vil der være liv på min blog .Fotos. Jeg vil bruge fotografering som en del af min praksis.
Som du måske husker så nævnte jeg sidste år amerikanske Daichi, en Tendai buddhist der gik 1000 miles på 100 dage og skrev om det på sin blog . Han inspirerede mig meget og jeg har lige siden haft gående meditation som en fast daglig praksis.
Daichi valgte efter sit andet gyo at holde pause fra sin blog, men nu er han tilbage, til min store glæde. For Daichi skriver ikke kun rigtig smukt og er meget inspirerende, han er nu også en af mine nærmeste dharmavenner. Da vi mødtes fandt vi hurtigt ud af at vi er nært forbudne og jeg er nu så heldig at have den sødeste storebror som følge på vejen.
Du finder hans blog Mountain Practice her og under ‘Blogs jeg følger’
Du vil helt sikkert også få glæde af også at læse nogle af hans tidligere indlæg.
I dag har min smukke sensei været min lærer i to år.
Det er helt utroligt hvad der er sket på de år. Man hører at forholdet til ens lærer kan blive et af de vigtigste i livet, hvis ikke det vigtigste, og i mit tilfælde blev det meget hurtigt tilfældet. Jeg vidste fra start at jeg ønskede et nært forhold til min lærer, for at få så meget som muligt ud af min træning. Hvad jeg ikke vidste var hvor tæt og stærkt det skulle blive og hvor meget kærlighed det ville indeholde. Jeg var klar til at hengive mig og jeg tilgengæld har jeg fået så uendeligt meget som ikke kan gives tilbage, men kun kan gives videre.
Min kærlighed og taknemmelighed til Shomon er grænseløs. Og ord kan ikke udtrykke hvor meget hun er for mig. ( Jeg ved dog at hun forstår det, for hun har den samme tilknytning til sin dejlige sensei)
Jeg var så heldig at overvære hende få en ny ordination (og dermed nyt dharmanavn) og jeg kunne ikke være mere stolt. Ingen fortjener det som hun!
(Shomons ordination til soryo)
“Sometimes I go about in pity for myself,
and all the while a great wind is bearing me across the sky.”
