Forår
Foråret kalder og visker mig i øret at det vil vare evigt
Buddhaen smiler mildt
Jeg trækker luften ind, tæller min udånding
ved at alt er som det skal være, alt er perfekt
Jeg er for en kort stund i virkeligheden helt uden slør
Når Buddhaen kalder og det gør han igen og igen
så ved jeg at jeg er hjemme
uanset hvor.
