feb 20 2010

Fotoblog

DSC01022

Jeg elsker  buddhistiske praksis. Jeg elsker at tage fotos. Så hvorfor ikke kombinere de to ting?

Jeg har læge holdt af at tage billeder. Jeg har ikke super fancy udstyr eller noget,  jeg har bare en mobiltelefon med et ret ok kamera i, som jeg indtil nu har benyttet mig af. Det har derfor været vigtigst for mig at min mobiltelefon har haft et godt kamera hver gang jeg har købt en ny. Men det er muligt det ikke er så vigtigt næste gang, for jeg kigger nemlig på spejlreflekskamera i disse dage og erhverver mig muligvis ét i fremtiden (rettelse: det er min mand der kigger. Han gider ikke bruge det, men han elsker at læse om elektronik og dét gider jeg ikke, så han skal have lov!)

Nå, men jeg har bestemt mig for at bruge det som en slags uformel praksis. Og det er det jo nærmest i sig selv uden jeg behøver at gøre et stor nummer ud af at bestemme mig for at NU vil jeg praktisere. For for at tage et godt billede, skal man være nærværende, fokuseret og se klart. For at fange øjeblikket og se det smukke i det, må man være fuldt til stede. Og det er da buddhistisk praksis om noget. Når jeg tager mit kamera frem bliver jeg mindet om at være til stede i det der er.

Og nu kan man følge min udvikling (og/eller afvikling) på en fotoblog. Det er blot et beskedent forsøg. Bær venligst over med mig og mit mobilkamera.

http://senshinfotos.wordpress.com/