Danapraksis
Når man vælger at træde ind på den buddhistiske vej, er at det ikke er let at beholde gamle ideer, indgroede forestillinger og “viden” om livet. De fleste af os er vokset op i et samfund hvor vi lærer SÅ meget der går direkte imod buddhistisk filosofi. Og det er selvfølgelig ikke nemt at ryste af sig og det skal det heller ikke være. Hvis det var nemt, hvad skulle vi så lære fra?
Vi lærer bl.a fra barns ben; at hvis vi skal være rige (og det skal man jo!) så skal vi passe på vores penge og ting. Ikke give for mange bort, værdsætte ting. Ikke at give mere end nødvendigt. I buddhismen lærer vi at rigdom er at give. Både penge og ting, men også tid og arbejde. Og at gøre det med hjertet. Og det kan være yderst svært når man, som de fleste af os, er vokset op med at skulle passe på sine “værdier”. Men når vi giver dana, giver vi ikke kun til andre. Vi giver lige så meget til os selv.
Hvordan kan vi nogensinde blive rigtig lykkelige hvis andre lider? Vi ved jo godt at vi er uadskillelige, at vi er af samme åndedrag. At uden ‘dig’ var ‘jeg’ her heller ikke. Ved at give dana giver vi for at andre kan finde den sti som vi allerede går på, for at de kan følges med os mod frihed og lykke,og så er vi heller ikke ensomme på den vej der sommetider føles stejl. At give dana er øvelse i at give slip på tilknytninger ikke mindst og på den grådighed som vi i buddhismen kender som en af de tre gifte.
Hvad kan danapraksis være?
Udover at give penge til sanghaen og dermed til at buddhismen kan blive givet videre, er det også at give sin tid og arbejde. F.eks at give sin tid til at undervise andre i meditation, at give sin tid til at hjælpe med rengøring i hondoen/meditationsrummet, at give blomster til alteret, at hjælpe andre med deres udgivelser af bøger, blade og andet. Selv udgive en bog eller andet der gør buddhismen tilgængelig for andre, f.eks skrive artikler. At give de ting man ikke længere selv skal bruge til sanghaen, hvis det er noget den mangler. At give sin tid til at hjælpe med hjemmesider og andet. Der er rigtig mange måder at give dana på. Selv har jeg et nogle gange givet dana når jeg haft rigtig ondt af mig selv for ikke at kunne købe den smukke dyre taske jeg ønskede mig, blot for at se om jeg virkelig bliver fattigere ved at give af det jeg trods alt havde. Har jeg råd til endnu en cd, til endnu en biotur, endnu en cafetur, jeans par nummer 10 har jeg også råd til at give dana. Hvis ikke, så prioriterer jeg forkert. Det er ikke altid jeg husker det, men sådan vil jeg gerne minde mig selv om det.
Den der giver er rig. Du behøver ikke tro på mig, undersøg det hellere for dig selv.
