Min praksis har fødselsdag. Og det har den jo og det var i går..

Min praksis blev et år i går. Dvs. at for et år siden spurgte jeg min søde sensei om hun ville være min lærer og ja, så heldig var jeg så. Nu sidder jeg så og synes det har været helt fantastisk det hele.
Det har været år med mange prøvelser, med mange ting at se i øjnene, med op og ned ture. Et år jeg ikke ville gøre om for noget. Jeg har aldrig arbejdet så meget med mig selv, men jeg har heller aldrig oplevet at se så meget frihed. Buddhisme er helt sikkert langt fra hvad jeg forestillede mig. Og selvom dét jeg havde forestillet mig var meget romantisk og hyggeligt og pænt, så vil jeg meget hellere den virkelighed min praksis tilbyder i virkeligheden.
Jeg er blevet mere sikker på mig selv. Min mand kan mærke det og jeg kan mærke det, men jeg er også blevet mere sårbar og usikker på nogle områder og det er jeg glad for. For hvad var det, de mure jeg havde bygget gennem årene, skulle holde ude? Lykken, glæde med andre og dejlige oplevelser? Måske ikke, men det er hvad mure gør uanset hvad. Der er absolut intet i vejen for at være sårbar og svag. Det er en del af at være menneske og det tør jeg mere nu.
Er jeg så blevet hellig på det år? Lidt, men på den fede måde selvfølgelig ;-) Jeg har drukket meget lidt, fordi jeg ved at jeg har lettere ved at være ubevidst og såre når jeg drikker. Så jeg har kun drukket ganske lidt vin sammen med min mand på vores mærkedage og blevet beruset af at snuse til glasset (jeg er åbenbart ikke 17 mere?) . Jeg har ikke slået et eneste væsen ihjel med vilje, fordi jeg ganske enkelt ikke kan se en eneste god grund til at jeg skulle. Man kan altså godt overleve at blive bidt af en myg og myre er faktisk hyggeligt selskab.
Jeg har lavet ceremoni hver dag og mediteret to gange dagligt fordi jeg synes det er uundværligt og nødvendigt.
Men er jeg så blevet et bedre menneske end andre? Absolut nej! Jeg sårer stadig, taler grimt, er egocentreret, har ondt af mig selv, er ubevidst og spiser for meget osv. Men jeg er måske ved at få en smule mere balance og jeg skændes ikke så meget mere og jeg er blevet lidt lettere at omgås. Jeg er blevet lidt mere afbalanceret og helt tryg med at jeg ikke kan få og få uden også at kunne lukke op og give. Og så indser jeg endelig min betydning for alting og altings betydning for mig. Jeg har det bare med at glemme det stadig.
Jeg kunne sige meget mere om det år der er gået, men jeg vil hellere bruge tiden på at fejre. Så hermed et tillykke til min praksis med dens 1 års fødselsdag. Det har været en fornøjelse. Det har været dejligt at møde skønne inspirerende mennesker. Jeg er taknemmelig for alle oplevelser og ikke mindst for Shoken som har givet mig så meget på dette år, at jeg må være den mest taknemmelige elev på jorden (og ellers skulle jeg godt nok have en gang stryg ;-) )
Jeg tror lige jeg snupper et år mere!
Gassho, Senshin.



