Senshin.dk

I aftes havde vi her hjemme en snak om buddhisme som religion.
Mange synes, i hvert fald min smukkere halvdel, at ordet religion ikke repræsenterer noget godt. På det seneste er jeg begyndt mere at betegne buddhismen som min religion, fordi jeg er begyndt at se den som sådan og fordi jeg ikke vil være bange for ordet og ikke stå ved det.

Til at starte på så jeg kun buddhismen som en måde at leve på. Jeg var selv bange for ordet religion og synes at de som kaldte sig religiøse, måtte være mennesker der ikke selv kunne finde ud af at tage ansvar for deres liv og derfor søgte at lægge det over på noget andet. Jeg kæmpede faktisk lidt med det. Jeg havde det lidt svært med at bukke og tænde lys for en Buddhafigur osv.

Men buddhisme kaldes jo en erfaringsreligion og min lærer opfordrede mig til at give det en chance og prøve det af, før jeg kastede det bort. Altså drage min egen erfaring. (Buddhaen opfordrede selv til ikke at tro på noget uden at erfare selv) Og som mit indlæg fra i forgårs (Tid til revision) jo viser, så har jeg allerede draget masser af erfaringer, jeg har fundet ud af en masse på egen hånd, som ingen anden kunne have lært mig.

Ja, i buddhisme, er der masser af bukken for Buddha, masser af ritualer og ting der, for en bleg dansker, kan virke lidt småskørt. Og ja, det handler om tro! Det handler om at give en chance og så tro på det resultatet du selv kommer frem til. Tro på dig selv. Og når du tror på dig selv, er du ikke bange for at give dig hen, for hvad er der at miste?
Når du udføre dine ritualer så gør du det ikke for en Buddhafigur, som bare en en figur og er ligeglad, så gør du det ud af respekt for din praksis. Hver gang jeg laver min morgenceremoni, gør jeg det for at minde mig selv om de værdier jeg har fået, efter selv at have opdaget hvad de hjælper mig med. Jeg gør det ud af respekt for mine egne ønsker og for det jeg finder frem til, og jeg gør det ud af respekt for de som havde draget erfaringer før mig og som har delt ud af dem til gavn for andre.

Så ordet religion er jeg ikke bange for mere, og hvad er der at være bange for? Det er jo bare et ord. Et ord som på ingen måde kan dækker alt det buddhismen eller en anden religion indeholder. Ordet er det, som man lægger i det. Og hvis man ikke bryder sig om det, står det jo frit for ikke at bruge det. Buddhismen har ikke mindre at byde på af den grund.

Jeg tror på at Buddhaen viste en vej ud af lidelse, og jeg har indtil videre erfaret at den vej er rigtigt for mig og derfor er jeg ikke længere bange for af at kalde buddhismen min religion!