Valg af lærer og skole
Da jeg først fandt interesse i buddhismen, fandt jeg hurtigt ud af at jeg havde brug for en lærer. En som, med sin erfaring, kunne guide mig på stien, som jeg syntes havde så mange forvirrende retninger og hjælpe mig til at opretholde praksis. Det er min opfattelse at rigtig mange starter på egen hånd med at læse alt muligt der fanger interessen og det samme gjorde jeg, men jeg blev hurtigt forvirret over alt den info der lå på nettet og jeg begyndte at kigge på de forskellige skolers hjemmesider. Jeg gjorde som jeg ofte gør, når jeg tager store beslutninger: jeg gik efter mavefornemmelse.
Jeg kan ikke sige at det lige var én konkret ting der drog mig mod Tendai, det var bare det samlede hele der talte, nærmest råbte, til mig. Jeg havde en rigtig god fornemmelse med det samme for alt jeg læste om det. Jeg mistede dog modet da jeg opdagede at der ikke fandtes nogle Tendai grupper i min nærhed. Faktisk skulle jeg til en anden landsdel for at finde en lærer. Og jeg som ikke er ret udfarende, tænkte at det kunne i hvert fald ikke gå!
Jeg fik så pludselig muligheden for at møde Tendai præsten tæt på min bopæl en dag og tog afsted, meget spændt. Og det var så bare det! Jeg kunne straks lide den lærer jeg mødte og følte så endnu mere at jeg havde fundet den rigtige retning og pludselig gjorde den store afstand ikke spor. Ønsker man at ende dukkha så er afstand ubetydelig. Mange har lærer i andre lande, der findes jo både email og telefon. Da Shoken sagde ja til at tage mig som elev, tog tingene fart og siden har jeg bestemt ikke fortrudt mit valg af skole eller lærer et øjeblik. Men jeg har også været heldig at finde en lærer som jeg i sådan en grad holdt af og stolede på fra starten. Mange leder efter den helt rigtige lærer for dem i årevis, så jeg er virkelig privilegeret!
Mine råd er: vær kritisk og ikke mindst; følg mavefornemmelsen! Få gerne kontakt til andre elever af læreren og tal med dem og vær ikke bange for at bruge god tid for at finde det du har det godt med! Find en du stoler på og som du kan stille kritiske spørgsmål til. Det kan være et af de vigtigste forhold du får i dit liv, hvis ikke det vigtigste, så tag ikke let på det. Det bliver også lettere at lægge alt sin tillid i sin lærer, når man ved man har gjort et velovervejet valg. Og at turde tillid er vigtig hvis man ønsker at ændre karma. Troen på at en anden kan vide bedre, kan se tingene i et lys man måske ikke selv kan endnu, kan være alt afgørende for at give slip på uhensigtsmæssige mønstre og for ultimativt at give slip på ideen om at der findes et ‘jeg’ og et ‘dig’
Og husk at din lærer er et menneske der lægger meget tid og kærlighed i at guide dig på vejen! At vise lidt taknemmelighed for tid, indsats og tillid er det mindste man kan gøre.
Min lærer er klar til at hjælpe mig hele vejen.
Alt jeg kan gøre til gengæld er at forsøge at give videre til andre.
Nye artikler
Artikel databasen på Tendai.dk er blevet opdateret med to nye artikler, oversat fra engelsk til dansk. De er begge skrevet af en amerikansk Tendai præst og handler om emner som er vigtige og centrale for mig i min praksis. Jeg håber andre vil få lige så meget glæde af læse dem som jeg har.
Artikler finder du her
Tendai Danmark
Tendai i Danmark og danske Tendai buddhister har flere sites på nettet med forskelligt indhold og med spændende emner. Du finder personlige blogs og hjemmesider med virkelig god intro til buddhisme og medtiaton, som uddyber spændende relevante emner og du kan finde vores internet forum.
www.tendai.dk- her finder du bla. et gratis intro kursus, en e-shop, artikler, programmer for vores sanghaer og meget meget andet
www.chizen.dk – Chizens personlige side med virkelig meget godt nede-på-jorden info om buddhisme og meditation. Her startede min rejse.
www.shoken.dk – min senseis personlige side hvor hun deler sin opfattelse af buddhismen som en levende og anvendelig religion.
www.senshin.dk – siger sig selv 
Min personlige hjemmeside med bla. min blog Senshins Lotus.
Et lys i mørket – Shomons personlige og meget inspirerende blog. Shomon er vores Soryo præst
Buddha, Dharma og Web-Sangha – Forum hvor alle er velkommen uanset skole, kendskab til buddhisme eller grad af interesse.
Du finder desuden Tendai Danmark på Facebook under grupperne ‘Tendai Danmark’, ‘Tendai Randers’ og ‘Tendai Odense’ hvor du er velkommen til at melde dig til for at få invitationer til retreats, møder osv.
Har du spørgsmål til noget du læser på siderne eller andet er du velkommen til at skrive til mig på senshin@tendai.dk
Næste Sangha møde i Randers..
..bliver på lørdag d 4. sep. fra 13-17
Vi mødes hos Gert. Vi får besøg af vores doshu præst Chizen som vil fortælle om buddhisme og lede meditationer.
Vi drikker te sammen i pausen
Husk zafu/meditationspude.
Skriv til mig på senshin@tendai.dk for adressen.
Vær venlig at give en donation til præstens transport.
Jeg glæder mig til at se jer!
Gassho,
Senshin
.Fotos
Tilbage i febuar startede jeg en fotoblog, som du måske husker ( jeg skrev om det her) Dengang havde jeg kun mit mobilKamera som jeg brugte flittigt og egentlig var glad for. Men jeg ønskede mig et ordentligt spejlrefleks. Bloggen døde hurtigt ud. Mit mobilcam blev dårligt og jeg mistede lysten til min nye praksis.
Men nu er lysten kommet tilbage! Jeg har fået mig et super lækkert spejlrefleks og bruger det flittigt. I dag gik jeg en meditations tur, satte mig og fokuserede på mit åndedrag i 10 min, åbnede øjnene og sad i nærvær i 5 min. og fotograferede så mine omgivelser. Det kom der en del billeder ud af, hvoraf jeg har postet 3 af dem på bloggen her . De næste dage vil jeg poste flere af billederne fra min tur i dag.
Så fremover vil der være liv på min blog .Fotos. Jeg vil bruge fotografering som en del af min praksis.
Mountain Practice
Som du måske husker så nævnte jeg sidste år amerikanske Daichi, en Tendai buddhist der gik 1000 miles på 100 dage og skrev om det på sin blog . Han inspirerede mig meget og jeg har lige siden haft gående meditation som en fast daglig praksis.
Daichi valgte efter sit andet gyo at holde pause fra sin blog, men nu er han tilbage, til min store glæde. For Daichi skriver ikke kun rigtig smukt og er meget inspirerende, han er nu også en af mine nærmeste dharmavenner. Da vi mødtes fandt vi hurtigt ud af at vi er nært forbudne og jeg er nu så heldig at have den sødeste storebror som følge på vejen.
Du finder hans blog Mountain Practice her og under ‘Blogs jeg følger’
Du vil helt sikkert også få glæde af også at læse nogle af hans tidligere indlæg.
Fejring
I dag har min smukke sensei været min lærer i to år.
Det er helt utroligt hvad der er sket på de år. Man hører at forholdet til ens lærer kan blive et af de vigtigste i livet, hvis ikke det vigtigste, og i mit tilfælde blev det meget hurtigt tilfældet. Jeg vidste fra start at jeg ønskede et nært forhold til min lærer, for at få så meget som muligt ud af min træning. Hvad jeg ikke vidste var hvor tæt og stærkt det skulle blive og hvor meget kærlighed det ville indeholde. Jeg var klar til at hengive mig og jeg tilgengæld har jeg fået så uendeligt meget som ikke kan gives tilbage, men kun kan gives videre.
Min kærlighed og taknemmelighed til Shomon er grænseløs. Og ord kan ikke udtrykke hvor meget hun er for mig. ( Jeg ved dog at hun forstår det, for hun har den samme tilknytning til sin dejlige sensei)
Jeg var så heldig at overvære hende få en ny ordination (og dermed nyt dharmanavn) og jeg kunne ikke være mere stolt. Ingen fortjener det som hun!
(Shomons ordination til soryo)
Hjemme igen
At være hjemme igen er skønt. Det er dejligt igen at kysse på sin mand og på bløde hundemuler. Men det har været lidt en hård landing. Jeg har været frygtelig jet lagged og så savner jeg gyo og de dejlige nye søskende jeg har fået alt for meget. Nu hvor jeg ved at min familie har det godt kunne jeg bruge en måned mere på gyo (hvis altså jeg måtte bruge min mobiltelefon af og til). Mit humør går fra dyb dyb savn til høj høj glæde som jeg fejre med høj musik og åbne vinduer.
Gyo var utroligt. Jeg vil aldrig være den samme igen.
Det var super hårdt! At være sulten, at være gennemtræt, at have ondt i hver del af kroppen og savne dem der hjemme er bare ikke drømmeferien, men nu var det jo heller ikke en ferie, men seriøs træning. Og det var det! Og trods det hårde program, elskede jeg hvert minut, selv de minutter hvor jeg ikke kunne se det At leve et munkeliv i 14 dage var en kæmpe udfordring, som jeg er så taknemmelig for at fået chancen for at opleve det.
Jeg kan klare mig uden et dagligt bad, jeg kan klare ikke at have makeup på, jeg kan klare at stå op 3.30 og hælde iskold vand over mig udenfor, jeg kan klare at sove og bo med andre, jeg kan klare at tage 4000 prostrationer. Ikke bare kan jeg klare det, jeg kan klare mig godt. Så mange ideer er blevet blæst væk, så mange forestillinger om hvad der skal til for at jeg har det godt er forsvundet.
En ting jeg dog blev bekræftet i, var at jeg har brug for andre! Det var mine dharmasøskende der hjalp mig igennem. Det var deres smil, deres støtte, deres åbenhed, sårbarhed og kærlighed der fik mig igennem. Jeg er dybt taknemmelig!
